NY VANDSKÆRINGSMASKINE GIVER FLOT FINISH
Randers Montage Service har netop købt ny vandskærings maskine. Fordelen ved vandstråleskæring er, at man undgår at påvirke materialet med varme og snittet bliver meget rent selv ved tykke emner. Alt afhængigt af hvad men tilsætter vandet (polymerforbindelse eller et slibemiddel som fx aluminiumoxid eller siliciumkarbid) kan man behandle både hårde og bløde materialer.
Vores nye maskine kan skære i materialetykkelser op til 150 mm – først og fremmest i materialer som stål og metal, men også kunststof, recyclingplast planker, træ og lignende materialer. Største format er 3000 x 1500 mm ved vandskæring. Vandskæringen sker med koldt vand tilsat sandkorn ( Abrasiv vandskæring) som med et tryk på 3600 bars sendes mod materialet via en 0,9 mm dyse.